AnnoAnno persondatapolitik

Hos AnnoAnno tager vi sikkerheden omkring din personlige data seriøst, og derfor holder vi os til den eksisterende lovgivning omkring databeskyttelse. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg ved hvordan vi anvender samt opbevarer de oplysninger du giver til os. Vi har derfor en klar politik om hvordan vi på ansvarsfuld vis i AnnoAnno behandler de persondata du giver os, således at vi naturligvis følger de gældende juridiske regler, men vigtigst af alt respekterer dit privatliv.

I AnnoAnno opbevarer og bruger vi de persondata du har givet os til at kunne levere vores styling service og i forbindelse med administration af din profil hos AnnoAnno samt kommunikation mellem dig og AnnoAnno, således at vi kan levere den bedst mulige ydelse til dig ifm. din personlige styling. Vi opbevarer og anvender kun dine persondata i det omfang og den periode, som det er nødvendigt i forhold til formålet.
Det er AnnoAnno som er dataansvarlig for dine persondata og dermed er AnnoAnno ansvarlig for opbevaringen og brugen af dine persondata. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med dine persondata eller vores persondatapolitik, kan du kontakte os på persondata@annoanno.dk.
Nedenfor kan du få en mere dybdegående indsigt i vores persondatapolitik, hvor du vil kunne finde information om følgende områder:

  1. Formål og anvendelse af dine personoplysninger
  2. Hvilke oplysninger indsamler vi i AnnoAnno?
  3. Opbevaring og brug af dine persondata
  4. Dine rettigheder
  5. Kontaktoplysninger i forbindelse med databeskyttelse i AnnoAnno
  6. Deling af persondata med AnnoAnno’s samarbejdspartnere

1. Formål og anvendelse af dine personoplysninger

Vi behandler kun personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt, proportionelt og rimeligt, og hvis der er et konkret formål med dette. Det er vigtigt at understrege, at AnnoAnno kun indsamler personoplysninger til bestemte formål, og at dine personoplysninger ikke opbevares i en periode, som er længere end nødvendigt i forhold til det konkrete formål. AnnoAnno har løbende brug for at behandle oplysninger om dig og om hvordan du benytter vores ydelse, til følgende formål:
a) For at kunne give dig en din personlige styling, som matcher med din stil, præferencer, budget mv. som du har angivet i din stilprofil samt igennem kommunikation inden/efter styling, således at du kan give din stylist input til dine ønsker. Disse oplysninger kan du se samt ændre inde på din stilprofil.
b) Til administration af din profil, herunder indhentning af kreditoplysninger, forsendelse og regningsinformationer
c) For at kunne kommunikere med dig via Kundeservice, ved køb af tjenester og produkter og ved reklamation og returnering og for at registrere om du modtager og åbner de mails, vi sender dig. Sidstnævnte med henblik på løbende opfølgning på om mailadressen er aktiv og som dokumentation for, at du modtager og åbner vores mails.
d) For at kunne opfylde lovgivningen og for at forhindre ulovlig anvendelse eller anvendelse, som på anden vis strider mod aftalen.
e) For at kunne markedsføre produkter, tjenester, konkurrencer, tilbud, reklamer eller anden information om AnnoAnno og andre ydelser, som udbydes af os eller vores samarbejdspartnere via vores netværk og systemer, i det omfang du har anmodet herom.
f) For at anvende data til statistik og analyseformål, med henblik på at kunne udvikle, teste og forbedre AnnoAnno’s produkter og tjenester og de platforme, som stilles til rådighed.

2. Hvilke oplysninger indsamler vi i AnnoAnno?

Vi indsamler tre overordnede typer af oplysninger på hjemmesiden:

  1. Personlige oplysninger. Når du tilmelder dig AnnoAnno ved at oprette en stil profil og køber en styling eller noget af tøjet der bliver sendt til dig, så indsamler vi de oplysninger du selv indtaster, således at din stylist kan give dig en styling. Dette kan være ifm. din stilprofil (ex. stiltype og præferencer) men også navn og adresse, fødselsdato, e-mail og telefonnummer.
  2. Betalingsoplysninger ved køb af styling eller tøj du får tilsendt. Når du foretager et køb af en personlig styling, eller køber tøj fra AnnoAnno indsamler vi oplysninger om dit betalingskort – herunder kortnummer, udløbsdato og CVC-kode.
  3. Oplysninger om brug af vores hjemmeside. Oplysninger om, hvordan du navigerer rundt på hjemmesiden, og hvilke dele af hjemmesiden, du besøger samt tekniske oplysninger om din browser og dit styresystem. Dette indsamles via webanalyseværktøjerne Google Analytics og Adform.

3. Opbevaring og brug af dine persondata

AnnoAnno’s opbevaring og brug af dine persondata sker kun på et lovligt grundlag. Det vil sige, at vi behandler dine persondata efter et af følgende kriterier:

  1. Behandlingen er nødvendig for at kunne overholde den aftale, som vi har indgået med dig. For at vi kan levere vores service til dig, vil vi være nødt til at behandle dine persondata. Dette vil eksempelvis være i forbindelse med din personlige styling, hvor din stylist bruger din stilprofil.
  2. Samtykke, som du har afgivet f.eks. til markedsføring i forbindelse med køb. Du kan altid vælge at trække dette samtykke tilbage. AnnoAnno indhenter f.eks. dit samtykke, hvis du er interesseret i at modtage vores nyhedsbrev, hvor du kan få stiltips, information om AnnoAnno mv.
  3. Vi har en legitim interesse i at anvende dine persondata. Det kan f.eks. være situationer, hvor AnnoAnno anvender persondata til statistik og analyseformål for at finde ud af hvordan vi kan gøre vores ydelse endnu bedre for dig.

Dine personoplysninger bliver kun behandlet af AnnoAnno så længe, det er nødvendigt for at opfylde formålene med behandlingen, derefter slettes eller anonymiseres dine personoplysninger. Tidsrummet for AnnoAnno’s opbevaring af dine personoplysninger afhænger af, hvilke oplysninger der er tale om:

  • Dine trafikdata slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af kommunikationen
  • Personoplysninger indhentet med henblik på direkte markedsføring, opbevarer AnnoAnno i en periode på maksimalt et år, hvis AnnoAnno ikke har gjort brug af samtykket i løbet af et år. Et samtykke til markedsføring, som ikke aktivt trækkes tilbage opbevares indtil det tilbagekaldes.
  • Personoplysninger, som er afgivet til behandlinger med formål oplistet i afsnit 1, i forbindelse med leveringen og vedligeholdelsen af de tjenester og produkter, som du har købt, og øvrig administration af kundeforholdet, opbevares af AnnoAnno i maksimalt 5 år efter aftalens ophør og fra udgangen af det pågældende regnskabsår.

4. Dine rettigheder

Du har en række rettigheder i forhold til de persondata, som vi har om dig, som du kan gøre brug af når som helst. Du har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at anmode om indsigt i de personoplysninger AnnoAnno behandler om dig. Derudover har du, når en række forhold gør sig gældende, ret til at få berigtiget urigtige personoplysninger, at anmode om, at behandlingen af personoplysningerne begrænses, at få slettet personoplysninger om dig, når behandlingen ikke længere er nødvendig til at opfylde formålet, at gøre indsigelse mod AnnoAnno’s behandling af dine personoplysninger og udøve din ret til dataportabilitet, ret til indsigelse mod behandling med henblik på direkte markedsføring og ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der er baseret på en automatisk behandling, herunder profilering. Såfremt du vil gøre brug af dine rettigheder kan du kontakte AnnoAnno via oplysninger i nedenstående afsnit 5.
Hvis du kontakter os med henblik på at få indsigt i dine oplysninger, eller i øvrigt gør brug af dine rettigheder, er vi nødt til at sikre os at det er den rigtige person, som har kontaktet os, før vi kan udlevere eller give dig de oplysninger, som du er interesseret i. Derfor vil vi i den forbindelse kontrollere og verificere, at det er din identitet og at det er dine oplysninger.
Husk, at det er dit ansvar at sørge for, at vi altid har din korrekte mailadresse. Du kan til enhver tid opdatere denne inde på din stilprofil. Du kan modtage meddelelser fra os via din mobil, sms, mms, e-mail eller brev. Vi anvender i disse tilfælde de kontaktoplysninger, som du har meddelt os.

5. Kontaktoplysninger i forbindelse med databeskyttelse i AnnoAnno

Hvis du har spørgsmål, om hvordan AnnoAnno behandler personoplysninger, kan de stilles sendes til persondata@annoanno.dk hvorefter vi vil svare hurtigst muligt.
Alternativt kan du også tage kontakt til AnnoAnno her:
AnnoAnno ApS
Hans Knudsens Plads 1, Opgang 6, Stuen
2100 København Ø
Tlf.: +45 42 49 00 09

6. Deling af persondata med AnnoAnno’s samarbejdspartnere
Vi gør brug af samarbejdspartnere i en række forskellige situationer. Når vi anvender samarbejdspartnere kan vi have behov for at dele dine oplysninger med dem. De samarbejdspartnere, som vi gør brug af er databehandlere, betalingsudbydere, rådgivere, pengeinstitutter, inkassobureauer.
Når vi deler dine oplysninger med vores samarbejdspartnere, sikrer vi de nødvendige garantier og sikkerhedsforanstaltninger. Dette gør vi ved at lave en såkaldt databehandleraftale med dem. Hvis vores samarbejdspartner befinder sig uden for EU/EØS, laver vi en aftale, som overholder de EU-godkendte standarder for overførsel af persondata.